Aktivitetstilbud i fritiden

Du har mulighed for følgende ‘ud af huset’-aktiviteter:

Bowling

Der er bowling i Bowl’N’Fun med klubben ‘Keglen’, som er et tilbud, hvor mennesker med særlige behov bowler og hygger sammen.

Folkedans

Der er folkedans i Struer Aktivitetscenter.

Ridning

Fys – bevilling ved egen læge. Der er ridning ved Hannes Ridefys i Struer.

Håndbold – Holstebro

I perioden september-marts er der håndbold i hallen ved Sønderlandsskolen.

Diskotek

Ca. én torsdag i måneden er der diskotek på hhv. Diskotek East End, Holstebro og Diskotek Fermaten, Herning.

Musik på Skredsande

Lone Engsig, der er lærer på STU, tager på Skredsande en gang i måneden og spiller musik. Her er beboere fra Skredsande og kollegiet samlet, og der bliver fyret op for en festlig musik aften.

Personale

Personalet tager med til aktiviteterne, hvis du har behov for dette. Har du andre interesser, vil vi rigtig gerne hjælpe dig med at komme i gang med dette.

Aktivitetskalender

Du vil i løbet af året få tilbudt forskellige store og små ture ud af huset, det kan fx være Jesperhus blomsterpark, Fårup Sommerland, Aqua park m.m. Det kan også være en rask travetur ved havet eller en is på Lemvig havn.