Dagligdagen på STU

En typisk dag

Undervisningen starter hver dag kl. 09.00, og den slutter igen kl. 14.00 (fredag stopper vi kl. 13.30).

Alle grupper starter dagen med et fælles morgenmøde i grupperne, hvor dagens program gennemgås, og evt. ændringer præsenteres.

De fleste af grupperne har et fast program for hver morgen – bl.a. en fast morgengåtur. 

Fra kl. 11.45 til kl. 12.30 er der frokostpause. Vi spiser fælles i grupperne, og efterfølgende er der fritid, indtil sidste undervisningsmodul fra kl. 12.30 til kl. 14.00.

Madordning

Uddannelsescenter Mariebjerg tilbyder, at man kan være med i vores madordning. Madordningen indeholder frokost og grønt i løbet af dagen. Du betaler også for kaffe og the.

Prisen for madordningen kan bestilles på mariebjerg@holstebro.dk eller tlf. 96 11 46 40.

Maden laves i vort eget køkken af vores kok og nogle af vores elever, som har praktik i køkkenet. Der serveres altid sundt og varieret mad. Til middag er der som oftest både rugbrød og pålæg, salater og noget lunt.

Transport

Transporten til og fra skolen afhænger af dit behov, og hvor du bor.

Vi bruger princippet; at kan du selv, så skal du selv. Dvs. at kan du tage offentlig transport til skolen, så skal du det.

Har du i stedet brug for specialtransport, så hjælper vi med at organisere dette. Skema med retningslinjer for rejser med offentlig transport kan bestilles på Mariebjerg@Holstebro.dk.